Tromborg inspireret smoke-up

Her da jeg købte mine fine Tromborg produkter blev jeg selvfølgelig nødt til at prøve dem af lige med det samme, da jeg kom hjem :) Det er klart. Jeg kiggede lidt på de meget smukke billeder Marianne Tromborg har på sin side, med forklaring af hvilke produkter hun har brugt. Jeg lavede godt nok en smule om på det da jeg ikke har alle hendes fine sager ;)

Her er hvad jeg stilede efter

Tromborg makeup review

Nu har jeg i et par år gået rundt og overvejet at prøve vores danske mineral makeup brand Tromborg, af makeup artisten Marianne Tromborg - og så her i slutningen af januar købte jeg endelig mine tre første Tromborg makeup produkter: hendes 'falske kindben på dåse' blush -  kaldet Vintage, øjenskyggen Velvet og sidst men ikke mindst hendes mineral foundation i farven Vanilla, som jeg fik anbefalet af den søde kvinde i Tromborg standen i Magasin. Jeg ville umiddelbart have troet jeg skulle hen i Favorite eller Siesta, da de er mere varme og gullige i tonen, men de var desværre lidt for mørke... Jeg er ret bleg. Hele året rundt.

Her har vi dem...

Da man ikke så godt kan se farverne her tog jeg lige et billede til til jer :) håber det hjælper.

hmm - tja, det stadig lidt svært at se, men Vintage er en brunlig plum-agtig farve, som gerne bruges som skygge ved kindben og evt. også til definition af kæbe og næse og hvad ellers du måtte ønske at gøre lidt smallere (men husk på at den er lidt rødtonet - så gå ikke amok med den), og Velvet er sådan en lækker universel grå-brun farve med en smule shimmer, der mest af alt giver en dejlig nedtonet poleret effekt. Jeg er rigtig glad for dem begge to. Dog er Velvet meget mindre pigmenteret end jeg havde forventet, så der skal en hel del arbejde til for at komme forbi det naturlige look (hvis det ikke lige er det man er ude efter..).

Her har vi et fint (og meget bedre end mit) billede fra hjemmesiden
- http://www.tromborg.com/makeup/make-up_1/
Her ser den jo faktisk pænt mat ud - meeen, det er den slet ikke når man ser den i person. Faktisk var jeg ret chokeret og panisk over at jeg nu ikke ville komme til at prøve Tromborgs foundation, da jeg ikke ville bruge 290 kr. for komme til at ligne en diskokugle. Ja, den ser meget shimmery ud i virkeligheden. Jeg tog dog et par dybe indåndinger, kiggede på min hånd, hvor jeg havde pudret lidt af den på, og købte den så alligevel. Man kommer ikke til at ligne et juletræ med pynt - bare rolig :) Det sagt, ville jeg nok ikke anbefale at bruge den i T-zonen, hvis man har tendens til at skinne i løbet af dagen. Jeg har valgt at bruge en mat pudder (Jane Iredale's purepressed base) i T-zonen og så Tromborg's på kinder, tindinger, hage, kæbe/hals og panden (bortset fra midten), hvilket virker rigtig godt fordi det også giver ansigtet lidt dybde. Alt i alt er jeg glad for jeg købte den, men hvis jeg kun måtte vælge en foundation ville det helt sikkert blive Jane's purepressed base.

Den næste post bliver en smoke-up inspireret af de smukke billeder på Tromborgs hjemmeside
- http://www.tromborg.com/billeder/

Ha' det smukt så længe :)

At lære at cykle vs. at kigge op

Bum.........
Bum........

Jeg tror måske mange faktisk har let ved at lære at cykle, men sådan var det nu ikke for mig. Godt nok har jeg ingen tidsfornemmelse af hvor længe projektet varede, men jeg ved derimod, at der var dem, som hævdede at jeg aldrig nogensinde ville få det lært. For når en pige på en syv-otte år er to uger, en måned, et år om at lære kunsten at holde balancen på to høje hjul, så er det vel fordi hun nok bare var så uheldig at glemme netop 'balance-pakkeløsningen' inden hun forlod mavens sikre rammer og hermed bliver det umuligt for hende nogensinde at lære at cykle. Mit bud er, at det handler om at kigge op. Den lille pige stirrer på sin mor, der løber bagved med kosteskaftet stukket ind i cyklen på en eller anden umulig måde jeg har fortrængt. Hun ser ned på asfalten der suser alt for hurtigt forbi. Så længe hendes mor holder fast bagved er der styr på situationen og når mor siger "Nu gir' jeg slip" så råber pigen rædselslagen "Nej!" og klamrer sig fast til styret. Efterhånden som denne lille scene bliver vane, ændrer moren taktik. Hun stopper med at foreslå at videregive ansvaret for balancen og snart glemmer pigen helt at hun er der for at lære noget - noget frygtelig uhyggeligt. I stedet ser pigen op på himlen nede på de små veje i skoven, mens hun træder nøjsomt i pedalerne. Så råber moren - et sted LANGT bag ved pigen - "Du cykler selv!"... hvorefter dette går op for pigen og hun styrter, men ikke desto mindre cyklede hun rent faktisk og det kan hun jo ikke benægte. Derfor lære hun at cykle selv indenfor de næste par dage og diverse skeptikere må sluge store kameler, mens pigen nu kan cykle sammen med sine venner i stedet for at skynde sig bagefter på løbehjulet.

Sådan har jeg længe haft det med at skrive - og har det vel stadig sådan. Bloggen har ligget og luret i mine bagtanker på ubehageligste vis, naget og hvisket og gjort min søvn urolig. Ah - nu strækker du den nok også lige lidt, hva'? Og ja, det gør jeg vidst *klemmer øjnene sammen i fornægtelse* - det hjælper ikke. Nå, men pointen er jo så, at jeg nu har tænkt mig at kigge op... og selvom Ingen muligvis er den eneste (sans moi (jeg kan ikke fransk, så undskyld hvis det er helt hen i vejret :)...)), der nogensinde kommer til at læse denne blog, så kommer jeg da i det mindste til at skrive!

Og dagens Lykke er: at kigge op *kigger op fra tastaturet og smiler*

Jeg har nok fået Lykke på hjernen siden den der serie startede på 1'eren - den blir' jeg da helt fornøjet af :)